Se webversion af nyhedsbrev
Logo for Danske A-Kasser

Nyhedsbrev nr. 1: Dagpenge helt enkelt – læs om DAK’s indsats for regelforenkling

Den 25. februar 2026
 
Kære læser

Over to millioner er medlem af en a-kasse. Selv i gode tider bliver en kvart million danskere hvert år ledige. Når de ledige får hjælp i a-kassen til at komme i job eller uddannelse er tilfredsheden høj. Højere end i den kommunale beskæftigelsesindsats.

Men alt for mange møder samtidig dagpengeregler, der er blevet alt for komplekse. Derfor sætter Danske A-kasser nu fuld kraft bag en målrettet indsats for at skabe enklere og mere forståelige dagpenge.

Konkrete forslag til forenkling
Som input til politikerne og som en begyndelse på det store forenklingsarbejde, der er behov for, præsenterer vi en række konkrete forslag til at få langt mere forståelige og rimelige regler.

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om disse forslag, og du kan både læse og lytte til Danske A-kassers næstformand Villy Dyhr, der uddyber, hvorfor vi har regelforenkling som en strategisk mærkesag. I nyhedsbrevet bringer vi også det debatindlæg, som DAK-direktør Anita Vium Jørgensen har i Avisen Danmark om sagen.

DAK har enkel løsning til kombinatører i barsels-klemme
Vi sætter desuden fokus på kombinatørerne: Den voksende gruppe, der kombinerer lønmodtagerarbejde med selvstændig virksomhed eller freelanceopgaver – og som i dag risikerer at stå uden barselsdagpenge. Danske A-kasser peger på en enkel løsning, der kan gennemføres her og nu uden lovændring.

Nøgletal, delpension ’på pension’ og fransk interesse for dansk model
Vi giver dig også en status på den aktuelle ledighed, som i januar landede på tre procent, samt historien om, at delpensionen nu endelig er sendt på pension – et lille, men konkret skridt mod mindre administrativ kompleksitet.

Endelig kan du læse om den fortsatte internationale interesse for den danske flexicuritymodel: En fransk delegation har besøgt Danske A-kasser, og vicedirektør Karen Louise Riis er blevet interviewet til det franske tidsskrift les Chroniques Nordiques om styrker og udfordringer i vores danske model.

God læselyst fra os i
Danske A-kasser
 
Grafik med Dagpenge helt enkelt

Interview med DAK's næstformand

Danske A-kasser vil arbejde for 'enkle dagpenge'

Mand tager sig til hovedet

Debatindlæg

Over to millioner a-kassemedlemmer fortjener enklere regler

Forslag fra DAK

Brug a-kasserne til at sikre kombinatører ret til barsel

Gravid kvinde med lille pige
Mand arbejder i vintervejr

Nyeste nøgletal

Lille stigning i ledigheden

Fik du i øvrigt læst at ...

Delpensionen er sendt på pension

Foto af en-krone
DAK's vicedirektør Karen Louise Riis i fransk tidsskrift

Fik du i øvrigt læst om ...

Fransk interesse for dansk flexicurity