Se webversion af nyhedsbrev
Logo for Danske A-Kasser

Nyhedsbrev nr. 3: DAK-formand: Skuffende at reformen ikke lever op til løftet om mere ansvar til a-kasserne

9. april 2025

Så skete det endelig – reformen er landet!

I dag faldt reformen af beskæftigelsesindsatsen på plads. Med i aftalen er regeringen, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. SF valgte i går at forlade forhandlingerne – blandt andet fordi partiet er utilfreds med, at a-kasserne ikke får en større rolle.

Det er vi i Danske A-kasser også skuffede over. Som vores formand, Eva Obdrup, siger:

"Politikerne har forpasset en oplagt chance for at sikre en mere enkel og effektiv støtte til de ledige, der står tættest på arbejdsmarkedet."

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om vores vurdering af aftalen – både det, vi mener er skuffende, og det, vi trods alt glæder os over. For eksempel er det positivt, at to foreslåede sanktioner mod dagpengemodtagere alligevel ikke bliver en realitet.

A-kassen er mere end dagpenge – se filmen
Med dette nyhedsbrev får du også en kort film, der viser, hvordan a-kassen er meget mere end regler og dagpenge. Vi er en sparringspartner, der hjælper medlemmerne videre i arbejdslivet – med konkrete råd, redskaber og ny energi.

Tilmeld dig vores fælles temadag
Til sidst kan du læse mere om – og tilmelde dig – den temadag, som STAR og Danske A-kasser afholder i fællesskab den 4. juni. Temadagen handler om a-kassernes sanktionspraksis. Tilmeldingsfristen er 22. april.

Rigtig god læselyst!

Fra alle os i Danske A-kasser
 
Eva Obdrup

DAK-formand:

Skuffende at reformen ikke lever op til løftet om mere ansvar til a-kasserne

Se filmen

A-kassen er en sparringspartner, der hjælper dig videre!

Nanna og Jette fra CA
Et håndtryk

Fælles temadag

Om a-kassernes sanktionspraksis