21. juni 2024
Ny regel-stramning i dagpengesystemet betyder, at alle dimittender senest 14 dage efter endt uddannelse skal beslutte, hvordan de vil have udbetalt dagpenge, hvis de engang bliver ledige.
Nye tal fra AE viser, at størstedelen af de nyuddannede skal tage denne beslutning ud fra rene gætterier.
Direktør i Danske A-kasser kalder reglen for ny rekord i absurd og unyttigt bureaukrati. Læs mere i dette nyhedsbrev om konsekvenserne af stramningen vedrørende den såkaldte sammenlægningsregel.
Danske A-kasser på folkemødet På mandag offentliggør Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats dens anbefalinger til politikerne.
Formanden for gruppen, Claus Thustrup Kreiner, har - igennem den tid arbejdet har stået på - rejst rundt med et skema over målgrupper i beskæftigelsessystemet, der illustrerer hvor komplekst området er.
Men på Folkemødet på Bornholm havde Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, et skema med, der får Claus Thustrups til at blegne. I dette nyhedsbrev kan du blive klogere på DAK-formandens skema og de 228 kombinationsmuligheder, som det indeholder.
Rekvireret undervisning – noget for jer? Danske A-kasser har i 2024 været ude at undervise i en række a-kasser om forskellige emner. Derfor er vores konsulenter netop nu ekstra opdateret på regler og ny praksis inden for blandt andet selvstændig virksomhed og feriedagpenge.
Måske kunne det være noget for jer at få undervisning i nogle af disse emner! Eller noget helt andet? I dette nyhedsbrev kan du læse mere om mulighederne for rekvireret undervisning hos Danske A-kasser. Nye tal på medlemmer og ledighed Og derudover indeholder nyhedsbrevet også de seneste medlemstal for a-kasserne samt de nyeste tal for beskæftigelse og ledighed. Rigtig god læselyst fra os i Danske A-kasser.
|