Se webversion af nyhedsbrev
Logo for Danske A-Kasser

Nyhedsbrev nr. 2: DAK-formand: Sådan bliver det fortsat attraktivt at forsikre sig mod ledighed

7. marts 2025

Med den nye beskæftigelsesreform lige om hjørnet handler dette nyhedsbrev naturligvis en del om den.

Siden det sidste nyhedsbrev har regeringen givet forskellige meldinger om, hvad den vil – og ikke vil – med reformen.

Vi har blandt andet hørt, at regeringen alligevel ikke vil spare på de lediges uddannelsesrettigheder. Tak for det – en klog beslutning af regeringen og en rigtig god nyhed for Danske A-kasser.

Bevar opbakningen til a-kasserne
Men vi er ikke kun glade. Vi er også bekymrede. For vi ser en risiko for, at den kommende reform kan skade opbakningen til a-kasserne, som jo er en vigtig del af vores arbejdsmarkedsmodel.

Danske A-kasser foreslår to tiltag, der kan modvirke dette. Det ene er at give a-kasserne mere ansvar for egne ledige, og det andet er at tage en række ’harmoniseringsforslag’ af forhandlingsbordet. Du kan læse mere om vores forslag her i nyhedsbrevet, hvor vi bringer et indlæg af DAK-formand, Eva Obdrup, fra A4.

Sanktionsforslag er en ommer
Vi er også bekymrede for, at regeringen får gennemført to nye sanktioner med reformen.

Sanktioner, der vil forvirre de ledige og gøre administrationen mere kompleks for a-kasser og kommuner – altså det stik modsatte af reformens mål om forenkling. Og sanktionerne skal endda løse problemer, der slet ikke findes.

Det kan du også læse mere om i et debatindlæg (fra NB Beskæftigelse) her i nyhedsbrevet.

Vidste du, at … vi også laver film?
Danske A-kasser fortsætter desuden vores ’Vidste du-kampagne'. For vidste du, at a-kasserne også hjælper medlemmer godt videre, når de vil være selvstændige? Selvfølgelig gør vi det – og det kan du se mere om i en kort film, vi har lavet.

Iværksætteraftale kan blive endnu bedre
Du får også et indlæg af vores direktør, Anita Vium Jørgensen, og SMVdanmarks underdirektør, Alexander Søndergaard, fra Altinget. Her argumentere de for, hvordan iværksætteraftalen kan forbedres yderligere.

Rigtig god læselyst og god weekend!

Fra alle os i Danske A-kasser
 
Eva Obdrup

Indlæg fra A4

Husk at det fortsat skal være attraktivt at forsikre sig mod ledighed

Skakbrikker

Indlæg i NB Beskæftigelse

Regeringens sanktionsforslag er en ommer

Se filmen

Vidste du, at a-kassen også hjælper medlemmer videre som selvstændige?

Andreas Aabo
Pil opad

Indlæg i Altinget

Dagpengemodtagere skal stilles bedre i ny iværksætteraftale