Se webversion af nyhedsbrev
Logo for Danske A-Kasser

Nyhedsbrev nr. 10: Interview med ny DAK-direktør| Glæde over nye regler | Tanker om fremtidens beskæftigelsesindsats

20. december 2024

Velkommen til årets sidste nyhedsbrev, hvor Danske A-kasser kommer rundt i hele følelsesregisteret. Fra bekymring og frygt over utilfredshed til glæde.

Glæde over nye regler
For at tage det sidste først så kan du læse om, at der fra årsskiftet bliver indført ensrettede og mere fair regler for a-kassemedlemmer, der er under uddannelse. En nyhed som glæder vores formand Eva Obdrup meget.

Bekymring omkring beskæftigelsesindsatsen
Bekymringerne og frygten kan du læse om i et debatindlæg, der også har været bragt i NB Beskæftigelse. Her sætter vores nye direktør Anita Vium Jørgensen tanker og ord på, hvad vi frygter, der sker, hvis kommunerne sættes helt fri i fremtidens beskæftigelsesindsats. Indlægget er et svar til forvaltningschefen i Aarhus.

I et andet debatindlæg – fra Altinget – giver Eva Obdrup en lang række gode grunde til, at a-kasserne skal have kontaktforløbet med egne ledige i de første seks måneder i stedet for de nuværende tre.

Utilfredshed med manglende plads i råd
Utilfredsheden handler om, at DAK ikke har fået en plads i det nye Arbejdsmarkedsråd. I DAK synes vi, det tyder på, at beskæftigelsesministeren har glemt, at a-kasserne er en central aktør på arbejdsmarkedet.

Interview med ny direktør
Derudover indeholder nyhedsbrevet også et stort interview med Anita Vium Jørgensen. Hun fortæller blandt andet om de første prioriteringer, hun har, som DAK-direktør, og forklarer hvordan hun vil gå til arbejdet i brancheorganisationen.

Glædelig jul
Sidst men ikke mindst får du DAK’s julehilsen. Du får den samme hilsen, som vi tidligere på måneden sendte til politikerne … hvor vi mindede dem om, hvad der kendetegner a-kasserne, og hvad a-kasserne giver til medlemmerne og til arbejdsmarkedet.

Så er der vist kun tilbage at sige: Rigtig god læselyst og på gensyn i 2025!

Fra alle os i Danske A-kasser
 
Anita Vium Jørgensen

Ny DAK-direktør:

Vi skal ikke kun pege på problemerne, vi skal også komme med løsningerne

Godt nyt for medlemmer under uddannelse:

Nye forenklede regler vækker glæde i DAK

Unge mennesker
Eva Obdrup

Eva Obdrup i Altinget:

Giv a-kasserne mere ansvar, så de lediges uddannelsesrettigheder ikke skal spares væk

Anita Vium i NB Beskæftigelse:

Tre beroligende svar og en stor bekymring

Aarhus havnefront
Tog på spor

DAK-direktør:

Det er som om, ministeren har glemt, at a-kasserne er en central aktør på arbejdsmarkedet

Årets julehilsen:

Glædelig jul til alle fra os i DAK

Toppen af DAK-juletræet