|
Den 25. februar 2026
Kære læser
Over to millioner er medlem af en a-kasse. Selv i gode tider bliver en kvart million danskere hvert år ledige. Når de ledige får hjælp i a-kassen til at komme i job eller uddannelse er tilfredsheden høj. Højere end i den kommunale beskæftigelsesindsats.
Men alt for mange møder samtidig dagpengeregler, der er blevet alt for komplekse. Derfor sætter Danske A-kasser nu fuld kraft bag en målrettet indsats for at skabe enklere og mere forståelige dagpenge.
Konkrete forslag til forenkling
Som input til politikerne og som en begyndelse på det store forenklingsarbejde, der er behov for, præsenterer vi en række konkrete forslag til at få langt mere forståelige og rimelige regler.
I dette nyhedsbrev kan du læse mere om disse forslag, og du kan både læse og lytte til Danske A-kassers næstformand Villy Dyhr, der uddyber, hvorfor vi har regelforenkling som en strategisk mærkesag. I nyhedsbrevet bringer vi også det debatindlæg, som DAK-direktør Anita Vium Jørgensen har i Avisen Danmark om sagen.
DAK har enkel løsning til kombinatører i barsels-klemme Vi sætter desuden fokus på kombinatørerne: Den voksende gruppe, der kombinerer lønmodtagerarbejde med selvstændig virksomhed eller freelanceopgaver – og som i dag risikerer at stå uden barselsdagpenge. Danske A-kasser peger på en enkel løsning, der kan gennemføres her og nu uden lovændring.
Nøgletal, delpension ’på pension’ og fransk interesse for dansk model Vi giver dig også en status på den aktuelle ledighed, som i januar landede på tre procent, samt historien om, at delpensionen nu endelig er sendt på pension – et lille, men konkret skridt mod mindre administrativ kompleksitet.
Endelig kan du læse om den fortsatte internationale interesse for den danske flexicuritymodel: En fransk delegation har besøgt Danske A-kasser, og vicedirektør Karen Louise Riis er blevet interviewet til det franske tidsskrift les Chroniques Nordiques om styrker og udfordringer i vores danske model.
God læselyst fra os i Danske A-kasser
|