Se webversion af nyhedsbrev
Logo for Danske A-Kasser

Nyhedsbrev nr. 4: Udenlandsk arbejdskraft, digitalt løft, nordisk samarbejde og debat på Bornholm

Den 4. juni 2025
 
I dette nyhedsbrev stiller vi skarpt på fire aktuelle temaer, der på hver deres måde viser, hvordan a-kasserne bidrager til et stærkt og moderne arbejdsmarked – både nationalt og i nordisk sammenhæng.

Udenlandske medlemmer skal tænkes med
Danske A-kasser har netop offentliggjort en ny analyse, der viser, at 60 procent af de etablerede udenlandske statsborgere i Danmark er medlem af en a-kasse. Det er positivt – men potentialet er endnu større. Derfor opfordrer vi regeringen til at inddrage analysens resultater i de politiske forhandlinger om udenlandsk arbejdskraft.

Ny digital lovportal samler regler og praksis
En ny digital løsning er på vej til a-kasserne. Danske A-kasser skal i samarbejde med Capacit udvikle en digital lovportal, som fra 2026 vil gøre det nemmere og mere effektivt at navigere i a-kasselovgivningen.

Nordisk samarbejde om tryghed i forandring
Også på tværs af grænserne arbejder vi for bedre løsninger. I maj deltog Danske A-kasser i det nordiske arbejdsløshedsforsikringsmøde i Stockholm – en mangeårig tradition for videndeling og samarbejde mellem eksperter fra hele Norden.

Folkemødet 2025: Kom til debat om det fleksible arbejdsliv
Snart går det løs på Bornholm, og Danske A-kasser er med på årets Folkemøde. Kom endelig forbi vores debat om det fleksible arbejdsliv – og mød vores stærke panel med bl.a. økonomiminister Stephanie Lose, konservativ debattør Isabella Arendt, sektorformand i HK Privat Kim Jung Olsen og velfærdschef i PFA Jesper Brask Fischer.

God læselyst!

Fra alle os i Danske A-kasser
 
Person der arbejder

Statistik på udenlandske statsborgere i a-kasserne

Ny analyse fra DAK bør tænkes ind i politiske drøftelser om udenlandsk arbejdskraft

Stort digitalt løft fra årsskiftet

Ny digital lovportal på vej til a-kasserne

Medarbejdere fra DAK og Capacit
Jan Strøbæk og Sofia Franzén

Erfaringsudveksling i Stockholm

Nordisk samarbejde om tryghed

Folkemøde 2025

Mød Danske A-kasser på Bornholm

Mennesker på folkemødet på Bornholm